En Korsørdrengs Eventyr

Da Danskes vej til Ros og Magt Sortladne Hav

1 .

I 1792 fødtes i Korsør i et lille Sømandshjem en Dreng ved Navn Jørgen Kruuse. Hans Far var Færgemand Gunder Kruuse. Han besørgede Færgefarten fra det gamle Korsør over til Fægangene paa Halskov, hvor Borgerne i Korsør drev en Del Landbrug

I 1803, kun 11 Aar gammel, kom Jørgen Kruuse ud at sejle. Hans Skolegang var meget mangelfuld. Man har paa Lilleø fundet Skrivebøger, hvor den flittige Mand søgte at lære sig selv at skrive, da han blev ældre. Denne unge Mand viste senere, ligesom Etatraad H. N. Andersen, at han kunne komme frem i Verden, selv om han var vokset op i smaa Forhold. I 1812 tjente Jørgen Kruuse sine første Penge af Betydning og paa en ikke helt uinteressant Maade, idet han som Kaperkaptajn tog flere af de engelske Skibe.

Disse Tider var uhyre vanskelige. Krige, -Pengekriser, Falitter prægede Tiden, den Tid, hvor den unge Jørgen Kruuse udviklede sig til Mand. Og ofte mødte han Misundelsens grønne Spøgelse, der iøvrigt færdes frit og siden skulle møde Familien som Helhed op gennem Tiderne.

Den 31. Maj 1829 løste Jørgen Kruuse Borgerskab som Skipper og Købmand. I 1825 blev han fjerdingsmand og Overformynder og i 1836 eligeret Borger.

Fig. 1. Skib under bygning ved Jørgen Kruuses gård "Sølyst" omkring 1862. Lokalhistorisk Arkiv for Korsør og Omegn.

2 .

Forlystelserne i vor lille By var dengang ikke ret mange. En stor Begivenhed var det, naar der blev foranstaltet Dystløb. Saaledes oplyser nogle gamle Papirer fra Korsør Sølaug, at der i 1836 afholdtes et stort Dystløb, som "Vestsjællad Avis" omtaler således::
"Om det Liv og den Munterhed, der herskede i Byen, kære Ven, kan du ingen Ide have..."

Byens Søfolk samledes i Købmand Kruuses Gaard, gik i Procession til Havnen, hvor Dystløbet foregik paa tvende store Baade, besat med pyntede Sluproere. Og Kanonerne tordnede.

Paa hver Baad var en Trompeter. Dystløberne var begge Styrmænd i deres kraftigste Ungdoms Alder. Efter at have hilst paa hinanden ved Forbisejlingen tvende Gange, søgte de, da de tredie Gang mødtes, at støde hinanden overbord, men begge faldt omtrent paa een Gang i Søen.

Et almindeligt Hurra genlød fra den talrigt forsamlede Folkemængde, der dels ombord i de i Havnen beliggende Skibe, dels staaende langs med Stranden, betragtede Tvekampen.

Efter at denne var til Ende gik man tilbage gennem Byen i procession til Kirken, hvor festen afsluttedes med Sang og Tale. Baade den samme Aften og den næste var der Bal, som bivaanedes af henved 200 Personer, hvoraf flertallet vare Sømænd samt deres Koner og Døtre.

Jørgen Kruuse havde stillet sit store Magasin til raadighed, Lokalet var pyntet med flag og Grønt, og Vin og Lystighed prægede denne Nationalfest.

Fig. 2. "3 - masteren Jørgen". Lokalhistorisk Arkiv for Korsør og Omegn.

3 .

Fra 1836 -1840 var Jørgen Kruuse Oldermand for Sølauget i Korsør. Han var stærkt knyttet til denne Institution og dette Selskabs Velgører. Ved sit Testamente den 23. Maj 1872 oprettede han "Jørgen Kruuses Legat for trængende og værdige Sømænd i Korsør", idet han til Korsør Kommune skænkede sin Ejendom, der laa paa Hjørnet af Brogade og Havnepladsen, der hvor nu Harald Fischers Isenkramforretning ligger.

Det var hans Ønske, hvad der ogsaa gives Udtryk for i Testamentet, at Sølauget i Korsør saalænge det eksisterer, maa gøre Indstilling til Byraadet, som fordeler Portionerne efter eget Skøn.

Den 11. December 1878 fandt den første Indstilling Sted.

Ogsaa paa mange andre Maader viste Jørgen Kruuse sin Velvilje overfor vor Sømandsstand, som i hine Dage vant til større Imødekommenhed i Byen, end Tilfældet er i Dag. Jeg tænker her paa den ringe Interesse, man i Dag viser Sømandsmissionen i Korsør. Mange flere burde støtte denne gode Sag.

Mange Korsørdrenge som drog til Søs, blev ekviperet paa Lilleø, og mange af dem, jeg talte med i min Barndom - deraf flere fra Fiskergade og Sylowsvej - var den gamle Hædersmand taknemmelig herfor.

Jeg har en optegnelse fra Sommeren 1910, som den gamle Veteran fra Helgoland, Fisker Christian Hansen "Ceres", dengang boende i Havehuset paa Møllebjergvej, har fortalt mig.

Først i 1870´erne døde en Fisker i Baghuset i Strandstræde i den Ejendom. som nu ejes af Murermester Hansen. Der var intet at begrave for, men Jørgen Kruuse foranstaltede og betalte Begravelsen, som blev overværet af mange Søfolk og Fiskere med Jørgen Kruuse i Spidsen.

Den gamle Fisker havde nemlig kæmpet for sit Land. han skulle have en anstændig Begravelse.

Fig. 3. Antal skibe Jørgen Kruuses lod bygge fra 1829 - 1857. Lokalhistorisk Arkiv for Korsør og Omegn.

4 .

I 1847 havde Jørgen Kruuse samlet saa meget Jord paa Halskov, at han kunde bygge "Kruusesminde". I 1853 solgte han imidlertid Gaarden, dog med den Klausul, at Navnet "Kruusesminde" skulde bevares. Og dette maatte ikke siden forandres, uden at der til Korsør Sølaug erlagdes 200 Rigsdaler.

Fig. 4. Kruusesminde set fra havesiden. Fotografi v/fotograf Chr. P Sørensen, Rolighedsvej, Halsskov. Optaget i 1890′erne, måske det ældst bevarede fotografi af bygningen. Lokalhistorisk Arkiv for Korsør og Omegn.

Forsættelse fra spalte et af

I 1852 anlagde Jørgen Kruuse et Teglværk og en Klakgrav paa Halskov, og senere byggede han "Sølyst", paa det sted hvor Banegaarden nu ligger. Det var en stor firlænget Gaard, hvis pragtfulde Hovedbygning vendte ud mod Havnen, og for Drengene var denne Gaard et sandt Eldorado.

Fig. 4. Det gamle "Sølyst, der lå hvor den gamle Banegård er, og Posthuset var placeret. Lokalhistorisk Arkiv for Korsør og Omegn.

Ogsaa paa Skibsbyggeriets Omraade var Jør Kruuse særdeles virksom. I Aarene 1824 - 1857 byggede han 18 fartøjer, heraf tre Barke og to Dampskibe, og der var en Overgang hvor Jørgen Kruuse var Danmarks største Skibsreder.

De fleste af hans Skibe blev bygget paa Casper Brands Plads, der dengang tog sig noget anderledes ud end nu, og en af de sidste stolte Sejlere fra Kruuses Rederi paa Lilleø var den tremastede Skonnert "Jørgen", som i sin Tid forliste med den kendte Korsør - Kaptajn Baumann paa Broen. Samme Kaptajn er iøvrigt Fader til den danske Generalkonsul Baumann i USA.

Da Baumann blev syg og maatte lægge op, blev "Jørgen" ført vidre af Kaptajn P. Nielsen, senere Havnemester i Korsør, og som Styrmand havde han Jørgen Kruuse, der nogle Aar efter blev Lods i Byen, en dygtig Sømand, hvis Søn, peter Daniel, nu er Kaptajn paa Storebæltsoverfarten.

Sidst i 1858 solgte Jørgen Kruuse "Sølyst" og byggede sig en pragtfuld Gaard paa Lilleø, med facade ud mod Noret. Her drev Jørgen Kruuse i mange aar et betydeligt Landbrug.

Vejen til Lilleø var den smukkeste Idyl i hele Korsør, og i 1890´erne var Gaarden en pragtfuld Tumleplades for os drenge, naar vi samledes for at lege Nybyggere og Indianere.

Fig. 5. Vejen til Lilleø i 1890´erne. Lokalhistorisk Arkiv for Korsør og Omegn.

5 .

I 1841 købte Jørgen Kruuse den gamle Købmandsgaard i Brogade 1. den har siden været paa flere Hænder, og i 1865 købte Konsul Thorvald rasmussen, den nuværende Generations Bedstefar, denne Gaard, og siden har den været i Familiens Eje. Her har mangen Korsørdreng lært Handelen og faaet en god Uddannelse, der har været dem til stor Gavn hele deres liv. Ogsaa "Kongegaarden" har været i Jørgen Kruuses Eje. Den købte han i 1839.

Jørgen Kruuse blev for sin store Fortjeneste ved at laane Marineforvaltningen sine Skibe udnævnt til Ridder af Dannebrog, og vist de færreste aner, at det var selve Majestæten, Kong Frederik den Syvende, der paa Lilleø overrakte Jørgen Kruuse Ridderkorset for hans Hjælp under Krigen ved at stille sine store Skibe til Flaadens Raadighed.

Fig. 6. Barken "Kongen af Danmark" bygget 1842 i Korsør for Jørgen Kruuse. I 1864 solgt til W. Kruuse, Nyborg. Barken forliste i Nordsøen og hele besætningen omkom i november 1871.

6 .

Vi vil nu gaa tilbage til Begyndelsen af 1870′erne. Paa Lilleø var der stor Middag. Lysene straalede ud af alle Vinduerne og spejlede sig i den blanke Fjord. Byens kendteste Folk var til stede, blandt disse Etatraad Kjær, Byens Toldforvalter. Da Maden var severet, beundrede Etatraaden det fine engelske Porcelæn og udtalte Ønket om at faa et saadant Stel. - Det kan nemt lade sig gøe, sagde Kruuse; tal bare med Kaptajn Hans Nielsen. Han skal til Hull efter en Ladning Kul til Korsør.

Kaptajn Nielsen boede udfor Legerstræde i et lille Hus med en Gadedør og to Fag Vinduer, og Kjær aftalte her, at Kaptajn Nielsen skulde købe Porcellænet i England.

Skibet kom tilbage, og Kjær mødte for at faa sit Porcellæn, som naturligvis skulde fortoldes. Kaptajn Nielsen sagde at Etatsraaden nok skulde faa det inden Aften - ovenikøbet udenom Tolden

Saa gik Toldforvalteren personlig ombord med hele sin stab for at lede efter Kassen med Porcellænet. Men al søgen var forgæves. De fandt intet Porcellæn.

Om Aftenen stod Kassen med Porcellænet ude paa Tappen vede den Ejendom, der nu ejes af Holger Quistgaard, og Toldforvalteren maate ryste paa Hovedet. Hvor havde Kassen været gemt?

Næste dag blev den højtideligt kørt paa Toldboden og fortoldet.

Fig. 6. Barken "Helgesen" bygget til Jørgen Kruuse i 1852, af Carl Hansen, Svendborg. Senere solgt til Harboe, Skælskør. Lokalhistorisk Arkiv for Korsør og Omegn..

7 .

Ja, det var i korte Træk et Udpluk af Historien om den fattige Korsør - Dreng, der gennem et halvt Aarhundere var Byens betydeligste Mand. Større Personlighed har Byen vist hverken før eller senere ejet. I Jørgen Kruuses Tid fik Folk Lov til at beholde de fleste af de penge, de tjente. Det synes jo at være forbudt i vore Dage med den stedfindende Skatteplyndring. Jørgen Kruuse tjente mange Penge paa sine Skibe, men en Overgang satte han ogsaa mange Penge til, idet Assuranceselskaberne forlangte saa store Præmier, saa han i lange Tider sejlede sine Skibe uden Assurance.

Med den store Flaade, som Jørgen Kruuse havde, kunde det ikke undgaas, at nogle gik ned eller havarede, og saa maate han selv betale baade for Mandskab, Ladning og Skib. Naar man saa talte med ham herom, plejede han at sige:
"Søen har givet mig mine Penge. Er det saa underligt, at den undertiden forlanger nogle af dem tilbage"?

Jørgen Kruuse døde paa Lilleø 11. November 1877 og ligger begravet ved den gamle skønne Taarnborg Kirke.

Man spørger sig selv:
Er Korsør By virkelig saa fattig og utaknemlig, at den aldrig har rejst et værdigt Minde over denne sin største Søn?

8 .

Man undres over alt det, den fattige Dreng fra Færgehuset kunde naa, og det ovenikøbet lige efter Landets Falit i 1814. Grunden maa søges i hans Dygtighed og Fortagsomhed. Tiderne var jo dengang og lige op til Aahundredskiftet saaledes at i alle - eller i hvertfald i de fleste - Sømandshjem i Korsør, at levevil kaarene skabtes ved 50 Procent Arbejdsomhed og Nøjsomhed og 50 Procent Tilfredshed, noget vi i vore Dage ikke kender ret meget til, hverken i Hjemmene, Byraadet eller Risdagen. Man hjalp hinanden, naar Nøden stod for Døren, og den Misundelse og Utilfredshed, som nu er saa almindelig i alle Samfundslag, var et Begreb, man ikke havde Kendskab til dengang. Livet var haardere, men det skabte en kernesund Befolkning. Tal blot med Børnene eller Børnebørnene fra disse Fisker og Sømandshjem. Man levede efter det gamle konservative Valgsprog:

som igen blev aktuelt i Aarene under Besættelsen. det er ved at blive glemt igen, det smukke Valgsprog. Dengang var det det eneste, man havde at leve paa

Kilde: Alfred Olsen, Sorø Amts Dagblad, Lørdag den 24 Decmber 1949